Kerneinstallationsmetoden er den samme for de fleste bolig- og kommercielle drypsystemer. Du planlægger layoutet, tilslutter en filtreret og trykreguleret vandkilde, fører en hovedledning gennem planteområdet, indsætter emittere eller forbinder drypledninger nær hver plante, skyller linjerne og tester systemet. Ingen professionel entreprenør er påkrævet, hvis du har en standard udendørs vandhane og en grundlæggende forståelse af flowhastigheder. De fleste små og mellemstore systemer kan samles på én weekend med nogle få grundlæggende værktøjer.
Rækkefølgen betyder noget. Hvis du slår huller, før linjerne er skyllet, kan sediment tilstoppe emitterne. Hvis du springer trykregulatoren over, kan emitterne levere mere vand, end planterne kan optage. Denne vejledning følger den rækkefølge, der forhindrer de mest almindelige installationsfejl.
Før du åbner en pakke, skal du vide, hvad et komplet drypsystem indeholder. Den nøjagtige komponentliste ændres med havens størrelse, men den væsentlige opstilling er stabil. I de fleste tilfælde vil du bruge flere grundlæggende dele, som er nemme at udskifte og vedligeholde.
Dråbesystemer til boliger fungerer normalt bedst ved 15 til 25 psi. Hvis din udendørs studs producerer 60 psi, er en nedstrøms trykregulator ikke valgfri. Uden en regulator vil hver emitter frigive en højere volumen end beregnet. Det ujævne flow kan forårsage rodråd i nogle planter og tørre pletter under andre. Det første tal, der skal bekræftes, er udgangstrykket ved vandhanen, før du vælger en emitter.
Slangestørrelsen ændrer, hvor meget vand der kan rejse gennem en zone. En lille linje vil miste endnu mere tryk, hvis du bruger den i længere tid. Brug nedenstående tabel som udgangspunkt for planlægning af en drypinstallation til boliger.
| Linjestørrelse | Typisk flowområde | Bedste brug |
|---|---|---|
| 1/4 in. | 0,5-1 GPM | Containere, korte grenløb, hængende kurve |
| 1/2 tomme. | 2-4 GPM | Højbede, mellemstore haver, de fleste landskaber |
| 3/4 tommer. | 5-8 GPM | Længere rækker, frugtplantagelinjer, større zoner |
Brug altid producentens flowdiagram, når du vælger emittere. Tabellen ovenfor er en planlægningsvejledning, ikke en erstatning for tryk- og flowtest ved den oprindelige kilde.
Planlægning tager under en time og forhindrer det meste reparationsarbejde senere. Du skal kende områdets form, den tilgængelige vandstrøm, jordens hældning og planteafstanden.
Skitser sengen i skala på et stykke papir. Marker placeringen af vandkilden og noter eventuelle højdeændringer. Hvis haven skråner ned ad bakke, skal du placere dryplinjen på tværs af skråningen i stedet for ned ad skråningen. Korte vinkelrette løb giver dig mulighed for at bruge én trykzone med mindre variation. Et enkelt løb på 30 fod med et fald på 5 fod vil fordele vandet ujævnt, medmindre du bruger trykkompenserende emittere.
Som et praktisk eksempel har et 100 sq ft grøntsagsbed med tomatplanter med en afstand på 24 tommer brug for ca. 18 til 20 emittere, hvis hver plante modtager én emitter. Hvis du planter salat i rækker, kan du skifte til inline dripline og reducere antallet af individuelle emittere med 30 til 50 procent. For en større frugtplantagerække er punktkildeudsender stadig den nemmeste måde at matche vand til individuelle træstammer.
En anden nyttig kontrol er at sammenligne det samlede emitterflow med flowhastigheden ved hanen. Hvis hanen leverer 3 GPM ved 20 psi, bør du ikke installere mere end 150 en-gallon-per-time (GPH) emittere i én zone. Formlen er enkel: Samlede emittere ganget med individuelle GPH skal holde sig under vandkildestrømmen med en 20 procent sikkerhedsbuffer.
Vandtilslutningen er der, hvor systemet møder vandhanen. Hvis denne del er samlet korrekt, bliver resten af installationen meget lettere. De fire nøgleelementer er en tilbagestrømssikring, et filter, en trykregulator og en afspærringsventil.
Vikl teflontape rundt om alle hangevindfittings i samme retning som gevindrotationen. Spænd forbindelserne med hånden, og tilføj derefter en halv omgang med en skruenøgle for en vandtæt forsegling. Overspænd ikke plastikfittings. En kompressionsadapter i rustfrit stål er den bedste mulighed, når du flytter fra en haveslangegevind til en polyrørledning.
En mini-afspærringsventil kan virke som en lille detalje, men den giver dig praktisk kontrol over hver zone. I stedet for at tænde og slukke for hele systemet, kan du lukke én zone i regnvejr, justere en anden zone manuelt eller dræne en ledning til vedligeholdelse uden at forstyrre resten af sengen. Dette er især nyttigt til blandede beplantninger med forskellige vandbehov.
Landbrugsminiventil til højstrømsvandingskontrol Denne miniventil styrer vandstrømmen i store kunstvandingssystemer. Dens robuste, korrosionsbestandige konstruktion passer til hårde markforhold, mens hurtig installation og kompatibilitet med forskellige rørledninger gør den til et praktisk valg til præcis zonekontrol. Se produkt → Hovedlinjen er rygraden i systemet. Det fører vand fra tilslutningssamlingen til de områder, der har brug for vanding. Hovedlinjen kan ligge på overfladen, under barkflis eller i en lavvandet rende, afhængigt af havetypen.
Rul slangen ud i solen i 15 til 30 minutter før installation. Varme polyethylenrør er meget nemmere at bøje ind i hjørner uden at knække. Læg hovedlinjen langs den ene side af sengen, ikke gennem midten, så du kan få adgang til den fra kanten. Brug pæle eller wirebindere hver 3 til 5 fod for at forhindre, at slangen bevæger sig.
Til en enkeltrækket have har du måske slet ikke brug for grenledninger. Til en bred seng skal du bruge en 3/4" til 1/2" reducerende T-shirt eller en kompressionsfitting til at opdele hovedlinjen i flere grenrækker. Skub hver fitting over slangen, indtil den sidder helt fast. Undgå skarpe bøjninger ved tilslutningspunktet, fordi et delvist knæk begrænser flowet og gør, at emitteren nær det punkt løber tør.
Hvis du bruger en stor slagsprinkler til et separat område af ejendommen, skal du holde drypzonerne helt adskilt fra den sprinklerzone. Drypvanding og konventionelle stødsprinkleranlæg arbejde ved forskellige tryk og levere vand ved forskellige hastigheder. At blande dem i én linje kan forårsage dårlig dækning.
Dette er det vigtigste trin for at få vand til selve plantens rodzone. Du har to hovedvalg: punktkilde-emittere placeret i nærheden af individuelle planter eller inline-dripline med emittere, der allerede er placeret inde i slangen. Mange gartnere bruger begge i samme system.
Brug en hulmaskine til at skabe et rent cirkulært hul i hovedlinjen. En kniv kan rive slangen i stykker og skabe en uregelmæssig åbning, der lækker over tid. En typisk udsender med modhager kræver et 2 mm eller 3 mm hul, afhængigt af modellen. Prik hullet i en naturlig vinkel, der matcher den retning, du vil have emitteren til at pege, og skub derefter modhagen ind, indtil den klikker eller sidder i flugt med slangen.
Hulværktøj til rene huller i vandingsslanger Denne hulmaskine skaber præcise cirkulære huller i vandingsrør, hvilket sikrer sikre forbindelser til emittere og tilbehør. Dets holdbare, ergonomiske design forenkler installation og vedligeholdelse og hjælper dig med at opbygge et lækagefrit drypsystem. Se produkt → På flad jord vil enhver standard-emitter fungere. På en skråning skal du bruge trykkompenserende drypper. En trykkompenserende emitter holder udløbsstrømmen stabil over et bredere trykområde end en konventionel drypper. Når terrænet ændrer sig med flere fod, forhindrer denne forskel, at downhill planterne bliver oversvømmet, mens op ad bakke planterne forbliver tørre.
360-graders trykkompenserende drypper til ensartet vanding Denne drypper bibeholder et stabilt flow på trods af trykændringer og leverer endda 360 graders dækning. Fremstillet af holdbare, UV-bestandige materialer, er den ideel til skråninger og varieret terræn, hvilket reducerer vandspild og fremmer en sund plantevækst. Se produkt → Vælg inline dripline til rækkeafgrøder og bunddække, hvor afstanden er ensartet. Vælg punktkildeudsender til tomater, peberfrugter, buske og frugttræer, fordi du kan flytte hver udsender, efterhånden som planten vokser. I et højbed reducerer punktkildeudsendere også chancen for at vande ukrudtet mellem afgrøderækkerne.
Spring ikke dette trin over. En ny drypline har mikroskopiske stykker plastik og snavs fra fremstillingsprocessen. Hvis du lukker ledningen før skylning, sætter disse partikler sig i emitterne og bliver permanente tilstopninger.
Lad endehætten, skylleventilen eller den åbne ende af hver ledning stå åben. Tænd for vandet, og lad systemet køre i 1 til 2 minutter, indtil vandet, der strømmer ud, er klart. Luk derefter hver ende. For store zoner med flere grenledninger skal du skylle hver gren separat, så du kan bekræfte, at hver ledning modtager flow.
Placer et målebæger under emitteren placeret for enden af den korteste gren efter den fjerneste bøjning. Mål output i et minut. Hvis outputtet er 0,5 GPH lavere end emitter-værdien, kan ledningen være underdimensioneret, filteret kan være snavset, eller trykregulatoren er defekt. Hvis outputtet er højere end mærket, er trykregulatoren for høj eller mangler.
Efter den første test skal du gå gennem plantningsområdet og kontrollere hver emitter. Tørre pletter betyder ofte, at emitteren er lidt for langt fra rodzonen, eller at linjen har en knæk. Våde pletter betyder normalt, at emitteren er for stor til planten. Skift til en lavere output emitter eller flyt drypledningen tættere på anlægget. Med tiden vil rodsystemet etablere en stærkere befugtningszone.
Et velbygget drypsystem kan holde fem til ti år, hvis du holder det rent. Vedligeholdelsesrutinen er ikke kompliceret, men den skal gennemføres efter en tidsplan. Filtre er den mest kritiske komponent, fordi de beskytter enhver emitter.
Hvis systemet er helt nedgravet, behøver du muligvis ikke tømme det. Men overfladelinjer og drypledningsslanger, der udsættes for frost, vil udvide sig og flække. Brug et luftkompressorsæt under 30 psi, og blæs hver zone ud fra den fjerneste ventil til den nærmeste. Lad ikke timeren være tændt, fordi en planlagt cyklus kan fryse en linje.
Mange drypsystemer fejler ikke fordi delene er dyre, men fordi installationsprocessen sprang en lille detalje over. Her er de hyppigste fejl, jeg har set i både nye og eksisterende vandingszoner.
De fleste boligdrypsystemer kører kl 15 til 25 psi . Trykkompenserende emittere kan klare et lidt bredere område, men systemet mangler stadig en trykregulator. Hvis trykket er for højt, kan rørfittings lække, og emitterne vil levere for meget vand. Hvis trykket er for lavt, vil de fjerneste emittere ikke levere nok flow.
Skyl linjerne en gang hver 2. til 4. uge under aktiv brug. Under støvede forhold, eller når du pumper vand fra en dam eller kanal, skal du skylle ugentligt. Åbn endehætterne og lad vandet løbe i et minut i starten af en vandingscyklus. Dette holder sedimentet i bevægelse ud, mens ledningen er under pres.
For midlertidige bede, lad slangen ligge på jordoverfladen eller under 2 tommer barkflis. For en permanent frugthave eller et landskabsbed skal du begrave hovedlinjen 8 til 12 tommer dybt. Punktkildeemittere på overfladen kan nemt flyttes, mens nedgravede emitterlinjer er svære at nå, når de skal repareres.
Ja. Brug en gevindadapter til haveslange, og tilslut derefter tilbagestrømningssikringen, filteret, trykregulatoren og drypledningen. En standard udendørs vandhane er det mest almindelige tilslutningspunkt for et drypsystem til boliger. For et større system kan du forbinde to slanger sammen, men kontroller flowhastigheden først.
Drypvanding tilfører vand direkte til rodzonen, en emitter ad gangen. Sprinklervanding sprøjter vand ud i luften og fugter bladene. Drypsystemer bruger meget lavere tryk, mister mindre vand til fordampning og er mere effektive til rækkeafgrøder, grøntsager og træer. Sprinklere er bedre til græsplæner og bunddække. For et detaljeret svar, se hvilke planter der egner sig til forskellige typer vandingssprinklere .
Ja. Byvandet er rent, men gamle rør, servicearbejde eller sæsonbestemte ændringer i en kommunal forsyning kan indføre partikler. Et 120-mesh filter fjerner de meget små partikler, der tilstopper en 1 GPH emitter. Filteret er den billigste forsikring mod et beskadiget system.
Du kan, men det er bedre at adskille dem i forskellige zoner, fordi deres vandplaner er forskellige. Grøntsager har brug for hyppig, lavvanding. Roser og buske har brug for dybere, mindre hyppig vanding. Brug en miniventil på hver zone til at styre tidsplanen uafhængigt.